(tilbage til Del. 4)
Ark 1, side 1
Nu alt det fastelavn var en stor dag for os børn. Klokken 9 skulle vi være oppe ved Ringkærgaard [det er nok Ringkærslund – Kertemindevej 127], da var rytterne samlet. En snor på tværs imellem to træer star [?] alle med ringen de skulle tage, var spændende hvem der blev konge. Kunne træffe at far [Hans Ditlev] var med os eller mor [Petra], så ud på vejen med rytterne af en enden vej op i gården igen. Når kongen var valgt så kom de med fuld musik og råbte hurra og leve ved hvert hus, så blev de budt lidt, som et glas vin, andre øl eller en skilling.
Dagene forud havde mor travlt med jakke og benklæder fra karle. Hun satte gult eller lyseblåt stof på kraven, lavede opslag ved ærmet, et bredt bånd ca. en tomme bred med af buksebenet udvendigt og rundt om jakken “glimmerbånd”. Vi fulgte tit rytterne fra sted til sted. Musikerne blæste horn, sad i en vogn, tog hele byen først, så ad Lysemose [gård der ligger øst for landsbyen] og Nøglen, derfra over til Carlsminde [gård nordøst for Bovense] og hele Strandtvedsbeboerne [nord for Bovense], der holdt fest i den store stue ved Hans Kristian, [han] var ungkarl, dog mange kom der altid. [Det] er gården op til slagterens. Var ikke noget for os børn at synge fastelavn, vi havde vor Nytårsaften og Hellig Trekongeraften [hvor] vi var rundt, bare banke på den aften og råbte glædelig “Helligtrefut”, blev budt på småkager og sodavand. Vi havde skår med fra fade og andet porcelæn som vi slog mere i stykker. Mange steder [fik vi] varme æbleskiver og saftevand, sagde tak og Godt Nytår. Af sted til næste dog holdt vi [og] gik hjem klokken 9, da kom karlene og pigerne fra gårdene, så blev der en del vend om skud.
Ark 1, side 2
Når høsten var der, da skulle håndværker, selv far [Hans Ditlev] 1 dag ud med leen ved hver gårdmand, og til høstgilde når kornet var inde. Bare se mandfolkene i skjorteærmer, leen på skulderen, koner eller piger i kjole, hvidt forklæde med en ekstra bindesnor i forklædet, så det ikke faldt frem, når de stod og bandt neg. Hvide ærmer ekstra op til albuen, deres store “hollænderkyser”, de bar “kratten”, [en] kort rive med 5 længe tænder, nogen [bar] øllejen, en rund træbeholder, og de ovale madkasser de havde med.
Gårdene derhjemme i Bovense kuns lidt jord ved gården. Hans Kristian helt ud af Lysemosevejen, Lars Kristian op til krumningen efter Skalkendrup. Skulle køerne på græs der gik de i “Nik”, jernring om nakken forbunden med kæde til en ring nede under leddet på højre forben, de gik og nikkede. Har også set huden blev slidt så der blev hul på kobenet. Mange var gale på ham, dog de sidste 3 à 4 år jeg var hjemme, holdt han op dermed. Jorden solgt til Rasmus Askovgård. Ved Hans Kristian kom mange, mor tit vi børn var med. Engang siger Hans Kristian, gå, men sig til din far [at] han skal komme med hjulbøren, din mor er syg. Så far jakke på, fat i børen så skomagerforklædet flagrede, kan se ham blive væk bag kroen, så blev det til et slag kort og en lille sort. En anden gang der var mig og drengene ude og lege på gårdspladsen, da var
Ark 2, side 1
mødding tom, der var en tjenestedreng der, da sagde Hans Kristian, kan du gå op til Lars Kristian og låne hans møddingsskraber, han gik ned, han vendte tilbage, [så] sagde han, der er jo ikke noget der hedder det, der blev grinet godt. Små fornøjelser og spøg.
Far tog altid på skovauktion, [han] købte brænde, 2 à 3 bøgestammer også trætoppene, det var gårdmanden ved ??? Lars Kristian der kørte det hjem, da fik de altid en frokost, æggekage med snaps. Vi børn morede os med de stammer, [der] var små dimser [som] vi kaldte vorter, som vi prøvede og pille af. Når senere en aften blev der skovgilde derhjemme, konen med, de fik suppe og kød, altid før vi børn skulle i seng sagde Lars Kristian syng et par sange. Frem med sangbogen fra skolen, far [Hans Ditlev] sang med, Marie og Lars Kristian sagde hvad de ønskede, når det var slut siger Lars Kristian, kom med glas, pigerne skal have en let rødvinstoddy, [der] blev sagt skål piger og tak. De var uden børn de to, vi var stolte og brugte mundtøjet da vi kom ud i vort kammer og i seng.
Mor fortalte at der var en gammel morbror der var ved Hans Kristian, jeg mindes ham krum og hvidhåret. En nytårsaften da de tog om til Hans Kristian, den gamle var gået til ro, dog skulle mor [Petra] for sjov gå med op til hans kammer, og prøve at hoppe i seng til ham. Æh, siger den gamle, det lugter af kvindfolk, da røg Petra rask ud af seng og kammer, tja tøsestreger kunde de også finde på. Martha tjente der, da var Klara og Thora på udflugt med tog fra Ullerslev, ved 9 tiden om aftenen siger mor [Petra], gå om og sov ved Martha, så skal Thora sove i min seng, skal ikke gå så sent op til
Ark 2, side 2
sin plads ved Lars Kristian. Jeg gik, bankede på vinduet ved pigekammeret, vinduet åben, hvad vil du, siger hun sagde hvad jeg havde fået ordre på, dog var hun gal, trak sig lidt tilbage, mumlede noget, nå så kravl ind af vinduet. Vel inde få tøjet af, jeg fryser, da kom jeg til at træde på en herrestøvle, sagde, “hvad er det”, kom i seng og sov, det vil jeg. Da jeg var ved at glide hen, var Sørensen [Søren Peder Christian Sørensen] der blev gemt hen bag skabet kom frem og krøb ind under dynerne, de hviskede, dog faldt jeg i søvn. Næste morgen sagde jeg, synes du viskede med nogen, da blev hun sød, gav mig en lille ting, lov mig ikke at sige det hjemme. Gjorde det ikke.
Sørensen var kontrol der ved gårdene dengang, [det] blev til [at] Martha fik Valborg. Bagefter rejste hun til København, Sørensen [rejste] til Marslev. Valborg kom i pleje ved Sine og Jørgen Bønkel til hun var mellem 6 og 7 år, da kom hun hjem til skomagerens [Ditlev og Petra], startede sin skole, blev konfirmeret, [og] tog til en faster i Jylland, [mens hun] var der, kendte [hun] en ung mand, skulle have Valborg [forkert det er Valborg der blev gravid, og hun fik en datter, Grethe]. Da købte Sørensen Ruerne, der er hun [Valborg] stadig nu ene. Grethe bor i Næsby, [er] gift har en søn er ca. 20 år, Grethe og manden ca. 52-54 år. Valborg er 75 år, kedelig at tale med. Bovense er en død by, er intet med kro, slagter, bager, ingen af de forskellige håndværkere som førhen.
Mor [Petra] ville have Karl og mig hjem til hende, sagde nej, kom du her. Vi havde fået bygget vor lille hus i 1934, det ville vi ikke fra, en stor have. Senere da onkel Peder [Peter Buch, Karls søster Sofies mand] døde, fik vi 30 bihuse.
Ja tiden gik stærkt, alle børn blev voksne [og] lærte forskelligt, Helmot gartner, Leo elmand, Viola til Odense ved en ældre dame med forretning, Verner til landbrug, Tut [Margret] også det.
Så gik vor tid, vi nåede sølv-, guld- og diamantbryllup, samt det krondiamantbryllup. Gode fester med børnene i det lille hvide hus, [der] blev bygget i foråret 1934 med jordstykke [kostede det] i alt 6.000 kr., [det] var mange penge dengang, vi var alle glade for det hus.
