(tilbage til Del 1)
Tiden gik, jeg nåede de 14 år, blev konfirmeret i Aunslev kirke [5. okt. 1913]. Det år var vi hver anden pige hvid eller sort. En kælling fra Carlsminde i Strandtved var gal på mig, [fordi] min kjole var finere end Kristines, og den var blevet syet af en i Nyborg.
Så gik de sidste dage af oktober måned.
1. november drog jeg ned til “Holmegaarden”. Peder og Anine, gode rare begge, fik lært noget, [der] var 36 tdr. land, ud til markarbejde, og hjalp også ved tærskning, da drev jeg hestene ved ude, det var trækkraft til tærskeværket. [De] havde 10 à 12 køer, og [de skulle] malkes 3 gange om dagen, se mælken skumme i spanden, det var jeg stolt af. Peder bad …
Ark 5, side 1
… om at give de nyfødte kalve deres mælk, så han ikke skulle hjem fra marken, sagde jeg skulle få tøj til en ny hverdagskjole. Peder stod tit ved kalvebåsene og snusede, det er fint tykke de har jo aldrig mavepine, da sagde jeg, du sagde om de fik tynd mave, så kom en skvat vand i, når det kom hver gang var bedst, dog var Peter der når jeg var ved og give dem mælk, lod jeg være, da grinede Peder [og] sagde tykke dog.
Anina fik mig også lært at gå på mad. Hende kan jeg mindes og sige tak, [hun] siger en morgen, [jeg] tager til Nyborg, så du må lave middag. [Jeg] siger, det kan jeg da ikke, når jeg skal i marken og malke køerne til middag. Jo, siger hun, du sætter kartofler på, lav sovsen, sæt den tilbage og vent og kom persillen i, kog mannagrød [og] sæt bag på komfuret, skær flæsket [og] kom [det] i panden, så kan du nå det. Vel var jeg ikke glad derfor, der blev fart på derud og malke, tilbage til middagen, alt var klart da Peter og karlene kom ind. Ved ca. kl. 3 kom Anina tilbage, spurgte hvordan gik det, jeg sagde fint, [hun] siger nu skal vi to have en kop kaffe, da havde hun konditorkager med flødeskum. Da blev jeg stolt, 2 dejlige mennesker forlod jeg efter 2 år, har mindes dem tit.
[Der] boede en husmand nær ved, [han] hjalp til på “Holmegaarden”, han kom og skulle rense korn til såning. Jeg måtte med i laden og trække kastemaskinen, store kerne for sig bagud, de små ser [jeg?] han tog. “Plejen” ned, siger om jeg kendte Lavesen [?], så klemte han plejen om min nakke og hals, da v ar det ved at sortne for mig, [jeg] sagde laban til ham, nu går jeg ud [og] siger hvorfor, da blev …
Ark 5, side 2
… [han] lille, sagde han skulle ikke gøre det mere. Fra den dag af hadede jeg ham, fortalte Valdemar det (karlen) han var fra Bovense også, [han?]sagde du kan tro, Kresten skal jeg få ram på. Om der var noget dem imellem dem også, kunne jeg forstå.
Efter 2 gode år med Anine og Peder rejste jeg 1. november til “Kærslund” ved Rørbæk, også med til alt arbejde, [det] var min far [Hans Ditlev] der havde fæstet mig dertil uden at spørge [mig].
[Jeg] har glemt at [fortælle at] den anden vinter ved Peters skulle der være fest i Skalkendrup (Anines hjem). Karlene ryddede vognport, kalkede og gjorde rent, hentede bænk og borde i Aunslev, [det] var fastelavnsgilde. Vi piger kom med mad, fint smørrebrød. Karlene gav øl og sodavand, så [blev] alt ryddet til side, Anders murer og Jens skomager stemte “fiolerne” så dansen gik. Kl. ca. 11 skulle vi have kaffe, det havde Aninas mor lavet. Vi piger satte kopper på, der var snegl eller brunsviger à 2 øre pr. stk. Så var kaffen nede, vi piger fjernede alt og vaskede kopperne. Marie Lavers sagde tak, dans I videre, nu går vi i seng. Ovre i karlekammeret stod der øl og vand som høkeren havde sat der, ingen fulde. Kl. 2 nat slut med det, “karlegilde” var det kaldet. Jeg sov ved pigen om natten, Anina ville ikke [at] jeg skulle ud og gå af markvejen.
Så 14 dage efter skulle der være pigegilde, alt på samme måde, [det] var fodermesteren der havde budt mig til deres, så bød jeg ham. Vi piger kom med smørrebrød igen, dog skulle vi piger give det våde til maden, [det] var karle og piger fra Skalkendrup by , dog enkelte udefra var budt med, så vi var parvis. Disse to fester, karle- og pigegilde til fastelavn har jeg aldrig hørt [om] før.
Ark 6, side 1
I “Kærslund” tjente Karl, han kom samme dag som jeg, de var meget “gammeldavs”. Øllebrød og grød skulle vi spise af samme fad, drikke af ølkrus. Vi var begge led ved det, da siger Karl, jeg er vant til at have egen tallerken og og ølglas, det vil jeg have. Da sagde jeg, det havde vi også hvor jeg kom fra, [jeg] vil også have mit eget, og det fik vi. Dog var Anna og Laurids begge nærige, hun et svin, hun skiftede chemise 1 gang pr. måned efter [at] hun havde haft det røde, skulle de til familiefest så i fløjlskjole og pels. Anna var født i Ellinge, Laurids [var] nede fra “Pilemosegaard”. De var 2 brødre. [For?] at komme der skulle vi hen forbi “Bavnemoseg.” [=Bavnemosegaard?]. Min bedstemor [Anna Kathrine Frederiksen], faster Mathilde [Mathilde Marie Andersen] og hendes mand Ladefoged Madsen, [Anders Madsen Kristiansen] de boede i fæstehus fra Rørbæk. [Det] var bedstefar [Anders Madsen] og [bedste]mor [Maren Jespersdatter] startede der, alle min fars søskende og brødre er født der, 5 drenge og 5 piger. [Det] var kort at gå derned fra “Kærslund”. Karl og jeg blev glad for hinanden, sov sammen, blev til at Helmot kom. Karl og jeg havde fået et sted [hvor] jeg skulle føde, og barnet tog de i pleje. Da skomagerens [Emmas forældre] fik det at vide blev de helt tossede, jeg skulle komme derhjem. Det bøjede vi os for, sagde det andet af, 12. marts [1917] kom så Helmot født, [jeg?] blev derhjemme til [vi] nærmer [os] 1. maj, [jeg] tog da i plads igen. Petra forlangte 25 kr. pr. måned i pleje, det fik hun, dog mange gange klagede hun, al den vask og mælk, vi stak hende 2 à 3 kr. mere for freds skyld, det svandt af vores løn.